Søvnløshed er en søvnlidelse, der forårsager en forstyrrelse af søvnen, problemer med at falde i søvn, og besvær med at holde sig sovende når først man endeligt er faldet i søvn. Søvnløshed optræder ofte i forbindelse med andre søvnforstyrrelser, de kan være forårsaget af psykiske eller fysiske omstændigheder, men kan også optræde som en søvnlidelse i sig selv. Selve betegnelsen "søvnløshed" kan både referere til symptomet, som definereres ved at man ikke kan sove, såvel som selve søvnlidelsen kaldet Søvnløshed. Denne dobbeltbetydning af ordet kan føre til en del forvirring blandt, befolkningen, og derfor bør man altid specificere, om der er tale om sygdommen eller symptomet.
Søvnløshed kan sætte sit præg på energiniveauet, humøret, produktiviteten og livskvaliteten. Faktisk er søvnløshed ikke en sjælden lidelse blandt voksen, eftersom de fleste vil gennemgå en søvnløs periode i løbe af deres livstid. Dog begynder søvnløshed at blive et reelt problem når man lider af en kronisk (permanent) træthedsfornemmelse. Personer, der lider af søvnløshed, rapporterer ofte at de ikke føler sig friske om morgenen, har en dårlig søvnkvalitet og har tendens til at vågne flere gange i løbet af natten. Søvnløse personer har tendens til at benytte sig meget af sovepiller, hvilket kan føre til en stofafhængighed, hvis ikke man er varsom og disciplinær omkring forbruget.
Søvnløshed opdeles normalt i primær og sekundær søvnløshed. Primær søvnløshed er karakteriseret ved at søvnlidelsen ikke er affødt af en medicinsk, psykisk eller miljømæssig årsag. En grundig diagnosticering af søvnløsheden kan dermed differentiere mellem de forskellige former for søvnløshed:
En person der lider af søvnløshed eller rastløshed tager typisk op til 30 minutter om at falde i søvn, og kan ikke sove mere end ca. 6 timer. Mønstret gentager sig minimum 3 gange ugentligt i løbet af minimum en måned.
Hvis rastløsheden gør det svært at fungere i dagligdagen, bør man opsøge lægen og finde ud af hvad årsagen til søvnforstyrrelserne er, og hvordan tilstanden behandles mest effektivt. Hvis lægen vurderer at der er tale om en søvnlidelse/søvnsygdom, kan man blive henvist til et center, der specialiserer sig inden for søvnlidelser og kureringen af disse.
Nøglen til at diagnosticere og behandle søvnløshed ligger i at lægen bliver veloplyst. Derfor vil lægen sandsynligvis stille dig en række spørgsmål.
Søvnproblemer opstår i forbindelse med mange forskelligartede sygdomme og psykiatriske tilstande. Det er eksempelvis meget normalt at astmaanfald og hjerteanfald forekommer tidligt om morgenen eller sent på aftenen. Det er også en stor sammenhæng mellem epileptiske anfald og forskellige søvnstadier. Trods dette område ikke er fuldkommen afklaret, ved man dog, at visse søvnfaser faktisk øger hjernens aktivitet, mens andre nedsætter aktiviteten.
Søvnmangel kommer også i forlængelse af kroniske smerter og sygdomme, hvor smerterne tager til i natte- og aftentimerne. Smertestillende medicin og andre lægemidler, der tages regelmæssigt mod kroniske smerter, kan også påvirke søvnmønstret og trætheden markant. Personer der lider af kræft, Alzheimers sygdom og hjerneskader døjer typisk også med søvnproblemer, og kan sommetider ikke sove om natten.
Psykiatriske sygdomme som depression, angst og spiseforstyrrelser kan også påvirke søvnrytmen meget. Sådanne tilstande forbindes ofte med enten for meget - eller for lidt - søvn. Faktisk er problemer med søvnen meget sammenbundet med mange psykiske sygdomme, og kan i mange tilfælde fungere som en ond cirkel, da søvnmangel forværrer den psykiske tilstand.
Kronisk søvnløshed behandles ofte ved at man behandler den underliggende årsag til tilstanden. Hvis søvnløsheden ikke forsvinder ved behandling af det bagvedliggende sundhedsproblem, vil lægen typisk anbefale en form for adfærdsterapi. Adfærdsterapi kan hjælpe med at kontrollere den adfærd, som forårsager den søvnløse tilstand.
Ofte kan det hjælpe meget at leve med en ordentlig søvnhygiejne, herunder at man opretholder nogle faste senge- og vågnetimer. Faktisk er en struktureret døgnrytme den bedste måde at bekæmpe søvnmangel på. Herudover anbefales det også, at man holder sig fra stimulerende midler som alkohol, nikotin og koffein, samt at man ikke motionerer stærkt i timerne op til selve sengetiden. Mange døjer med at ligge vågen om natten, og føle sig bebyrdet af problemerne og morgendagens udfordringer. For sådanne personer kan det være behjælpeligt at skrive en liste over sager, som de gerne vil have ordnet dagen efter, for derved at kunne føle sig fri fra tankerne om at få det ordnet.
Medicin kan i vid udstrækning benyttes til at fremme søvnen og i nogle tilfælde, til at kurere reelle søvnlidelser. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at eftersom beroligende medicin kan føre til misbrug og afhængighed, anbefales det altid at man rådfører sig hos egen læge, og søger rådgivning og planlægning fra denne. Herunder er et overblik over receptpligtige lægemidler, der kan udskrives af lægen, med henblik på at kurere specifikke søvnlidelser:
Melatonin er et kemikalie som hjernen udskiller, der fremmer søvnigheden. Stoffet kan købes som supplement eller kosttilskud, og har en god dokumenteret effekt på søvnigheden. Hjernen dannet stoffet under mørke, og derfor kaldes stoffet også sommetider for mørkehormonet. Stoffet fører ofte til vinterdepressioner, da sollyset er begrænset om vinteren, og de mørke dage medfører en øget produktion af melatonin i hjernen. Midlet kan bruges til behandling af døgnrytmeforstyrrelser, og bliver ofte anvendt i forlængelse af lysterapi hos personer med en depression. Stoffet kan desuden også findes i en række planter, og således er naturmedicin også en mulighed for at tilføre kroppen Melatonin.
CPAP er en forkortelse for Continuous Positive Airway Pressure (konstant positivt luftvejstryk). Det er et apparat, som laver luft med højt tryk, hvilket gør det lettere for personer med visse luftvejssygdomme og søvnlidelser at trække vejret i søvne. Man trækker selv vejret når man er koblet på apparatet, men trækker vejret under et lille overtryk og man hjælpes derved med at holde lungerne udfoldede, hvorved vejrtrækningen bliver lettere. Metoden kræver hos mange en del tilvænning eftersom masken kan være vanskelig at tilegne sig i starten, og nogle generes af at skulle sove med apparatet. De fleste klarer det, og når man har først vænnet sig til udstyret, vil man ofte ikke være det foruden.
Ikke-medicinske metoder og muligheder kaldes for 'søvnhygiejniske tiltag'. Søvnhygiejne tilsigter at man pådrager sig en vis adfærd, eller afvænner sig en dårlig vane, som i sidste ende fører til en mere effektiv søvn. God søvnhygiejne er opridset herunder: