Sygdom

Pletskaldethed

Hvad er pletskaldethed?

Pletskaldethed (Alopecia) er en autoimmun sygdom, der forårsager at hårene falder ud af deres sække. Det er en hudsygdom der kan ramme alt behåret hud, og er karakteriseret ved at bestemte områder af huden bliver hårløs. Huden i disse områder - oftest hovedbunden - fremstår som normalfarvet og bærer ingen form for ar eller urenheder. Sygdommen er fremkommelig hos alle racer, aldre og begge køn. Trods pletskaldethed typisk rammer hovedregionen, er der også eksempler på personer, der har oplevet skallede pletter ved øjenbrynene, kønsbehåring, hårene i armhulen osv.

Pletterne er tydelige

Pletterne ses altså oftest i hovedbunden og i skægget, og er typisk runde eller ovale i formen. Man kan være ude for at de skallede pletter gror til efter tid, og genopnår deres tidligere hårmængde samt tykkelse. Sygdommen kan være recessiv i en periode, hvorefter den giver sig til kende og man oplever skallede pletter pludseligt.  I de skallede hudpletter kan der opleves kløe og/eller smerte. Hårene har en tendens til at falde ud over en kortere periode, samtidig med at de skallede pletter i hovedbunden er mere dominante på den ene side af hovedet. Desuden ses der også typisk hårstrå, hvor basen er tyndere end toppen (udråbstegn-formet).

Hvem rammes af pletskaldethed, og hvorfor?

Pletskaldethed er ikke en smittende sygdom. Pletskaldethed forekommer hyppigere blandt personer, der har familiemedlemmer, som også har lidt af sygdommen, hvilket antyder at den er arvelig. Der har været stærke indikationer på at sygdommen er genetisk arvelig, da man nøje har undersøgt familie hvor minimum to personer har lidt af pletskaldethed. Undersøgelsen pegede mod at pletskaldethed forekom hyppigere hos personer med familiemedlemmer, der led af øvrige autoimmune sygdomme.

Kroppen angriber sig selv

Pletskaldethed menes at være en autoimmun sygdom, hvor kroppen angriber sine egne hårsække og hæmmer eller stopper hårvæksten derved. Fx har man påvist at t-celler (hvide blodlegemer) samler sig omkring hårsækkene, hvilket forårsager en inflammation og efterfølgende hårtab. Der er få tilfælde af spædbørn, der er født med tilstanden, men disse tilfælde er ikke autoimmune, da børns immunsystemer ikke er færdigudviklede efter fødslen. Undersøgelser peger også mod at pletskaldethed påvirker hårsækkenes gener for farvekodning af hårene - grå hår bliver eksempelvis aldrig ramt af pletskaldethed. 

Pludseligt opstået hårtab i områder på kroppen, oftest i hårbunden, dog kan anden behåring også blive ramt (herunder fx øjenbryn, skæg, kønsbehåring, osv.).

I de fleste tilfælde begynder sygdommen at gøre sig tydelig via få hårløse pletter. Håret i disse regioner gror tilbage igen efter et par måneders tid - nogle gange kan der gå helt op til et års tid. I de tilfælde hvor personer har påfaldende mange skallede pletter, ses det ofte at hårtabet fortsætter til en total skaldethed i regionen (Alopecia Areata Totalis) eller et komplet hårtab på hele kroppen (Alopecia Areata Unversalis). Det er vigtigt at forstå at pletskaldetheds påvirkning primært er psykologisk bundet, da mange - ofte piger - føler et nedslag selvbilledet når de taber håret. Hårtabet medfører at hovedbunden har nemmere ved at blive solbrændt.

Hvis der er tale om tab af hårene i næseborene, kan dette medføre en høfeber eller lignende allergiske reaktioner. Desuden er der også tilfælde af personer der ligner af misdannelser af negle, da neglene produceres af samme protein som hår (keratin). Selvom håret gror igen og derefter falder af igen, er det nødvendigvis et tegn på at sygdommen er blusset op igen. Det kan sagtens være indikationer på at hårets naturlige gro-og-fæld cyklus er vendt tilbage; dette ville synkronisere starttidspunktet for væksten og håret, og dermed forårsage den pludselig skaldethed igen. Såfremt man bliver ramt af pletskaldethed før man bliver kønsmoden, er der stor sandsynlighed for at man opleve kroniske gentagelser af sygdommen senere i livet.

Pletskaldethed kan medføre en psykisk stress for personerne, da hårtab kan føre til en markant ændring af udseende, der ikke altid bliver velmodtaget af alle. Herfor kan man være i farezonen for at udvikle socialfobi, depression og uro.

Du bør kontakte din læge hvis:

  • Hårtabsmønstret er usædvanligt
  • Hårtabet er opstået samtidig med smerte og kløe
  • Hovedbunden er rød, skallende eller usædvanlig
  • Hårtabet foregår hurtigt og pludseligt
  • Du taber hår mens du stadig er teenager eller i 20'erne
  • Du oplever skallede pletter på øvrige steder end hovedbunden
  • Er det noget som jeg gør, der har forårsaget mit hårtab?
  • Hvad kan jeg gøre for at beskytte mit hoved mod solen?
  • Kan jeg gøre noget for at stoppe eller nedsætte hastigheden for hårtabet?
  • Vil mit hår nogensinde gro tilbage igen?
  • Er der nogen støttegrupper eller foreninger jeg kan blive medlem af?
  • Hvis øvrige familiemedlemmer har lidt af hårtab.
  • Hvis du har været i behandling for kræft.
  • Hvis du har udsat dit hår for ekstremiteter.
  • Hvis du er i overgangsalderen
  • Hvis du for nyligt har været alvorligt syg
  • Hvis du netop har gennemgået en operation.

Tilstanden kan forværres ved at man har et for højt indtag af A-vitamin, man ikke får tilstrækkeligt protein eller jern, visse præparater og en ekstremt hård behandling af håret (overbørstning, hårelastikker, brug af hårtørrer og krøllejern).

For at kunne diagnosticere dit hårtabsproblem vil lægen spørge ind til øvrige familiemedlemmers hårtab, madvaner, medicin, seneste sygdomme, hvordan du behandler dit hår, osv. Lægen vil desuden betragte din hud og dit hår, samt udføre en undersøgelse af kroppen generelt, for at kunne udelukke andre eventuelle sygdomme.

Sommetider holder man bare øje med udviklingen

Hvis den påvirkede region af kroppen er lille, vil man med stor sandsynlighed blot betragte sygdommens fremgang, da sygdommen ofte forsvinder spontant, og dermed tillader hårvækst igen. I de tilfælde hvor hårtabet er meget markant, har man haft nogen succes med at behandle pletskaldethed med kortison steroider i form af tabletter, indsprøjtninger og cremer. Cremerne er ikke nær på effektive, da deres resultater kræver langtidsbehandling. Indsprøjtningerne bruges almindeligvist i områder hvor hårtabsområder i hovedbunden er små, eller hvis man har tabt hår ved øjenbrynene.

Sommetider benyttes medicin

Desuden bruger man også minoxidil (også kendt som. Regaine), irritanter og immunsuppresive lægemidler - nogle gange i forskellige kombinationer. Kortisonsteroider i topikalform (cremer, geler, salver, osv.) trænger ofte langt nok ned i huden til at påvirke hårsækkene, hvor behandlingen netop er rettet mod. Oralt indtaget kortisonsteroider nedsætter hårtabet, men kun i den periode hvori man spiser dem. Disse har forholdsvis alvorlige bivirkninger. Såfremt der er tale om små skallede pletter i skægget eller i hovedbunden, kan dette nedtrykkes med takrolimus-præparater som Protopic.  Symptomerne kan herved holdes nede indtil de blusser op igen grundet fx stress og andre faktorer. 

  • Man kan faktisk følge den hollandske kunstmaler Vincent Van Goghs gradvise hårtab gennem en serie af hans impressionistiske selvportrætter, som han malede i perioden foråret 1886 til sommeren 1889.
  • Ordet 'Alopecia' stammer fra det græske ord for 'ræv', eftersom ræve med manker har en tendens til at miste store hårklynger på en gang. 
  • Omkring 1 ud af 4 mænd i Danmark har påbegyndt en form for håtab inden de når at fylde 50 år.
  • Pletskaldethed rammer 0,1 til 0,2 % af alle mennesker, og rammer både mænd og kvinder ligeligt.
  • Pletskaldethed rammer personer, der ellers er sunde og raske, og ikke i forvejen lider af hudsygdomme.
  • Folks første møde med sygdommen er oftest i de sene teenageår, tidlige voksenår eller tidlige barndom.
  • Personer der lider af pletskaldethed har større tendens til at lide af sygdomme, der er relateret til immunforsvaret som fx astma, allergi, eksem og lavt stofskifte. 

Pletskaldethed kan ikke forebygges.

At tilpasse sig sygdommen, i stedet for at forsøge at kurere den med behandling, er en meget positiv tilgang. Hertil kan det anbefales at anskaffe sig parykker, for de der oplever alopecia totalis, hvor hele hovedet bliver skallet. Parykker kan fås i et væld af butikker, og nogle er mere realistiske end andre. (Nogle har sugemekanismer, der sørger for at holde dem fast mod hovedet). Desuden skal man være opmærksom på at beskytte hovedbunden mod sollyset, dette kan eksempelvis gøres ved at være et tørklæde, tage en hættetrøje på, osv. Det kan være meget gavnende at melde sig ind i en forening for folk med pletskaldethed.