I en sund krop er blodsukkeret balanceret i blodbanerne. Når en person spiser begynder blodsukkeret at stige - i takt med dette signalereres der til bugspytkirtlen at en insulinproduktion skal forøges. Insulin "låser op" for cellerne, og tillader at disse kan optage sukkeret fra blodet og omdanne denne til energi. Når mængden af glukose (sukker) i blodet er lavt, aftager insulinproduktionen også automatisk, hvorefter leveren endda kan producere sukker, såfremt der ligefrem er mangel på glukose.
For diabetikere er situationen vidt anderledes. Blandt diabetikere er bugspytkirtlen ude af stand til at producere insulin i tilstrækkelige mængder. Behandlingen for denne tilstand består bl.a. af at man indtager medicin (antidiabetikum som Metformin), sprøjter sig med insulin eller begge dele. Balancen mellem sukkerindtaget fra kosten og medicinen er ikke automatisk reguleret, hvorfor en diabetiker altid bør være opmærksom på, at for lidt sukkerindtag eller for meget insulinindtag, kan føre til et lavt blodsukker.
For lavt blodsukker er en insulinreaktion der forekommer hos diabetikere, når deres sukkerindhold i blodet er for lavt (typisk under 70 miligram pr. deciliter). Tilstanden opstår hvis man ikke har spist nok mad, har haft et højt aktivitetsniveau uden at spise derefter, eller hvis man har taget for meget insulin. Et lavt blodsukker kan resultere i sveden, forvirring, sult, hovedpine og træthed. Hjernecellerne har sjovt nok ikke brug for insulin for at bruge glukosen fra blodet. Samtidig kan hjerneceller heller ikke lagre overskydende glukose - netop derfor er hjernen en af de første organer, der bliver påvirket af et lavt blodsukker.
Kroppen går i insulinchok når blodsukkeret falder under 50 mg/dL (som udgangspunkt).
Glukosen er hjernens eneste energikilde. Hjernen producerer ikke selv glukose, og kan ikke ophobe det i et lager, hvorfor et lavt blodsukker hurtigt kan påvirke hjernefunktionen. Hjernens optagelse af sukkeret fra blodet afhænger af koncentrationen af sukker i blodet. Et lavt blodsukker påvirker derfor hurtigt hjernens adgang til sukker.
Hjernen bruger hurtigt glukose, og er den samlede mængde sukker i hjernen kan derfor blive opbrugt i løbet af få minutters tid. Hjernen er omkranset af en membran (blod-hjerne-barrieren), som sørger for at blodet ikke kommer i direkte forbindelse med hjernen. Derfor skal sukkeret, der bæres i blodet, binde sig til nogle proteiner, der tillader en passage til hjernen. Hjernen har derfor ikke et lager af sukker, men afhænger af en konsekvent transport af glukose ind i hjernen - hvorfor blodbanen altid bør være sukkerholdig.
Hvis blodsukkeret er meget lavt - i længere end 20 minutter - risikerer man at hjernen tager permanent skade af tilstanden. Herfor er det bydende nødvendigt at kroppens glukose-niveauer ikke falder til et kritisk stadie i længere tid af gangen. En hjerneskade, der er pådraget pga. lavt blodsukker, kan ligne meget hjerneskaden, der forårsages af iltmangel.
Hvis man drikker store mængder alkohol, kan blodsukkeret dale markant. Frigørelsen af sukker fra leverens glukoselager hæmmes ved alkoholindtag, samtidig med at leveren stopper med at lagre nyt sukker. Derfor vil det lave blodsukker ikke kunne genoprettes via frigørelse af sukker fra sukkerdepoterne, da alkoholen forhindrer dette. Leverens højest-prioriterede arbejde med nedbrydning af alkohol, forhindrer dens sukkerudskilningsprocesser i at forløbe ved normal hastighed. Desuden er alkoholindtag ofte kombineret med aktiviteter hvor kroppens muskelgrupper aktiveres; dette indebærer alt fra dans, byvandring og sex.
Alkohol nedsætter følelsesevnen/sensibiliteten, hvorfor man ikke nødvendigvis mærker symptomerne på lavt blodsukker komme snigende. At være beruset minder desuden på mange måder om symptomerne på lavt blodsukker, hvorfor man kan have yderligere svært ved at opdage tilstanden. Desuden kan det sociale selskab i forbindelse med drukken også have svært ved at opfange at symptomerne skyldes lavt blodsukker, frem for alkoholpåvirkning. Herfor er risikoen for at opleve et lavt blodsukker også forøget ved at man befinder sig i festlige omstændigheder. Erfarne diabetikere kender dog deres grænser, og sørger eventuelt for at supplere alkoholindtaget med et sukkerindtag, og aldrig drikke på tom mave.
Følgende råd bør følges af folk, der ønsker at nyde alkohol, men samtidig lider af diabetes (sukkersyge) eller hyppigt forekommende lavt blodsukker:
Et alvorligt lavt blodsukker forekommer når der opstår en ubalance mellem fødevareindtaget og mængden af insulin i kroppen. Antidiabetisk medicin kan forblive aktivt i kroppen i mere end 24 timer, mens den indsprøjtede insulins påvirkning afhænger af insulintypen. Selv blandt flittige diabetikere, som der gode til at kontrollere blodsukkeret og regulere medicinen, kan der opstå uventede faktorer, der fører til ekstreme insulinniveauer.
Den nok mest hyppige årsag til insulinchok er at man springer et måltid over. Efter man har taget sin antidiabetiske medicin eller injiceret sig med insulinsprøjte, bør man have sukker i systemet, som insulinen kan binde sig til for at skabe en balance. Hvis man ikke indtager sukkerholdig mad i forening med en forøgelse af insulin i kroppen, kan man risikere at insulinen ikke brugt af kroppen. Denne tilstand er ubehagelig, da man oplever symptomerne på insulinchok. Tilstanden kan også fremprovokeres af utidig motion - når man motionerer har muskelcellerne brug for mere energi (glukose).
En anden hyppig årsag til insulinchok er fejlmedicinering. Hvis en diabetiker indsprøjter for meget insulin eller tager for meget antidiabetisk medicin, vil insulinniveauet i blodet stige uhindret. Insulinchok vil typisk forekomme, hvis ikke der er nok sukker i blodbanen til at binde sig fuldkommen til insulinen. Desuden kan sygdomme i hormonkirtlerne også påvirke balancen mellem insulin og glukose i blodet.
Lavt blodsukker forekommer primært hos personer der lider af en form for sukkersyge. Sukkersyge personer behandles med insulin eller tabletter, der sænker sukkerniveauet i blodet. Personer, der lider af diabetes, og behandles jævnligt med insulin, vil sommetider opleve at de har for lavt blodsukker, hvilket kan løses ved, at de spiser mellemmåltide. Personer med diabetes, der er i behandling med tabletter kan ligeledes få for lavt blodsukker. For lavt blodsukker forekommer meget hyppigere hos personer med type 1-diabetes end hos personer med type-2 diabetes.
De første tegn på for lavt blodsukker omfatter sult og en varm fornemmelse. Herefter kan du opleve at være forvirret, træt, svedende, ængstelig og have ondt i hovedet. Symptomerne kan variere en smule fra person til person, men hvis dit blodsukker bliver alt for lavt kan du risikerer at besvime, få et anfald eller gå i koma. Du kan undgå disse alvorlige symptomer ved at holde dig til din diabetes behandlingsplan og undesøge dit sukkerniveau i blodet regelmæssigt. Hvis du gør en indsats for at øge dit blodsukker med det samme, vil din insulin reaktion oftest blive helbredt øjeblikkeligt.
Du bør opsøge læge hvis du gentagne gange har haft for lavt blodsukker.
Enhver der lider af diabetes er i farezonen for at få for lavt blodsukker. Desuden har man også forøget risiko hvis man drikker for meget alkohol, har en leversygdom eller har en svulst/knude i bugspytkirtlen.
Hvis ikke man behandler sit lave blodsukker omgående kan symptomerne blive meget værre. Hvis man drikker alkohol, undgår måltider, tager for meget insulin eller er mere fysisk aktiv end regelmæssigt kan man risikere at blodsukkeret bliver for lavt.
Et lavt blodsukker (via måling) i forbindelse med symptomerne på lavt blodsukker er en bekræftelse på insulinchok. Herefter vil man forsøge at finde ud af hvad der var skyld i insulinreaktionen. For at tilnærme sig svaret på dette, vil lægen ofte lægge vægt på historien fortalt af patienten, familie og venner fra episoden. Ofte kan folk, der var tilstede under insulinchoket forklare omstændighederne for situationen, og dermed hjælpe lægen med at forstå årsagen til tilstanden.
Hvis man vågner umiddelbart efter insulinchoket og har det helt fint pga. at fik tilført sukker i blodet (fx ved at få placeret en sukkerknald i munden), har man med stor sandsynlighed ikke brug for nogen akut form for hjælp. Men hvis man derimod efter opvågning stadig oplever forvirring, hovedpine, svimmelhed, og anfalds-lignende symptomer bør man opsøge lægehjælp omgående.
Oftest kan man behandle lavt blodsukker eller en insulinchok ved at spise/drikke mad, der er højt på sukker. I meget alvorlige tilfælde kan du have brug for en injicering af glukose. Hvis ikke man kommer tilstanden til livs kan det lave blodsukker forårsage at man besvimer, får et anfald eller i værste tilfælde; koma. Derfor er det meget vigtigt at være opmærksom på blodsukkerniveauet og behandle et for lavt blodsukker omgående ved eksempelvis at drikke frugtjuice, spise et bolche, eller tage glukosetabletter.
Lavt blodsukker behandles ved at genoprette sukkerniveauet (glukoseniveauet) ved at spise kulhydratholdigt mad, slik eller druesukker-tabletter. Ofte er tilstanden selv-diagnosticeret og selv-behandlet via indtag af sukkerholdigt føde. I ekstreme tilfælde af lavt blodsukker, behandles tilstanden med en sprøjteinjektion eller sukkerholdigt drop.
At måle blodsukkere - eller selvregulere blodsukkerniveauet - er med til at bedre behandlingen af sukkersygen. Blodsukkermåling er hjælper med:
Lægen kan råde en til hvor ofte og hvornår man bør måle sit blodsukker. Oftest afhænger frekvensen af målinger af hvilken type diabetes man lider af.
Lægen anbefaler typisk at man måler sit blodsukker minimum 3 gange om dagen, hvis man lider af diabetes 1. Målingerne kan være både før og efter bestemte måltider, før og efter motion, før sengetid og sommetider gennem natten. Man kan blive påkrævet at måle blodsukkeret oftere hvis man er syg, ændrer sin daglige rutine eller starter på en ny type medicin.
Hvis man tager insulin for at håndtere diabetes 2, vil lægen ofte råde en til at foretage målinger af blodsukkeret en eller flere gange om dagen - alt afhængig af antallet af insulindoser man tager. Målingerne bør ofte foretages før måltider, efter at have fastet i minimum 8 timer og sommetider efter måltider. Hvis man lever med Diabetes 2 med ikke-insulinbaserede præparater eller med diæt og motion, kan man befinde sig i en situation, hvor det ikke kræves at man måler sit blodsukker dagligt.
Oftest vil lægen angive spændet for blodsukkeret afhængigt af følgende faktorer:
For mange diabetikere er de optimale blodsukkerværdier som følger:
Før et måltid: Mellem 70 og 130 milligram pr. deciliter (mg/dL) eller 4 til 7 millimol per liter blod (mmol/L).
En til to timer efter et måltid: Lavere end 180 milligram pr. deciliter (mg/dL).
Efter at have fastet i minimum 8 timer (fx søvn): Mellem 80 og 130 mg/dL (tilsvarende ml. 5 og 7 mmol/L)
Hver 3. måneds langtidsblodsukker (HbA1c): Mindre end 7%
Insulinchok kan ikke altd forebygges.
Oftest kan du selv behandle for lavt blodsukker eller insulinchok ved at spise noget, der indeholder omtrentligt 15 gram kulhydrat. Gode eksempler på dette kan være:
Husk at vente 15 minutter inden du undersøger dit blodsukkerniveau igen. Du bør spise nok til at dit blodsukkeret når over 70 mg pr. deciliter. Hvis du tager langtidsvirkende insulin (enten i form af injiceringer eller tabletter) i forbindelse med diabetes-behandling, bør du undersøge dit blodsukker inden for et par timer efter selvbehandlingen for at sikre at niveauet ikke er faldet.
Folk der lider af diabetes bør undersøge deres blodsukker så snart de begynder at opleve symptomerne. Hvis du ofte har for lavt blodsukker, bør du opsøge en læge med henblik på at ændre dine madvaner, træningsmønstre eller medicin.
De nyere blodsukkermålere gør det muligt at teste øvrige steder end blot blod fra fingerspidsen. Disse alternative testområder indbefatter overarmen, underarmen, midten af tommelfingeren og låret. Dog kan blodet fra disse områder give resultatværdier, der afviger meget blodsukkerværdien i blodet fra fingerspidsen. Blodsukker målt fra fingerspidsen kan desuden også vise ændringer hurtigere end blodsukker målt på de førnævnte steder.
Dette gør sig i sær gældende når der er tale om drastisk fald eller stigning i blodsukkeret, som fx efter et måltid eller efter træning. Det er vigtigt at huske på, at hvis man ønsker at undersøge sit blodsukker, samtidig med at man oplever symptomer på lavt blodsukker, bør man benytte sig af blod fra fingerspidsen (om muligt), da disse bloddråbers sukkerindhold er mest sigende for blodsukkeret i resten af kroppen.
Herunder ses en typisk fremgangsmåde fra instruksmanualen til en blodsukkermåler